Biografi

gb_portr_2_frv

Forfatter, født 1973 i Aalborg. Cand.mag. i Litteratur- og Kunsthistorie, Aarhus Universitet.

Jeg debuterede med digtsamlingen Interiør i 2006. Alle mine bøger er udkommet på små, fortrinsvis kunstnerdrevne forlag. Det har givet mig mulighed for at være med i formgivningen af dem. Flere er hybrider, hvor tekster og billeder blandes. Som forfatter arbejder jeg i feltet mellem litteratur og billedkunst. Mange af mine litterære tekster er skrevet til udstillingsprojekter og blevet opført af performere eller installeret rumligt. Senest medvirkede jeg i Forsvindinger på Fotografisk Center 2023.

2008-2012 var jeg medredaktør af Den Blå Port – tidsskrift for litteratur. Siden 2010 har jeg flere gange samarbejdet med kunsttidsskriftet Pist Protta, både som gæsteredaktør og bidragyder. Min roman Frøken Klokken blev indstillet til Weekendavisens Litteraturpris 2015, og udsprang af en mindre føljeton bragt i seks numre af Pist Protta. Jeg har gennem årene blandt andet modtaget arbejds- og rejselegater fra Statens Kunstfond, Bukdahls Bet – Den Smalle Litteraturpris 2018 for hybridbogen Oliekrisen.

Kontakt: hallo[snabel-a]gittebroeng.dk

Kalender