Nomineret til Schadeprisen 2016

schadeprisen_logo

 

Prisuddeling lørdag d. 3. december kl. 15 
Krabbesholm Højskole

Den første af de fem nominerede er: Ursula Reuter Christiansen.
Nomineret for bogen ‘Skarpretteren’ med tilhørende serigrafiske tryk.

‘Skarpretteren’ er en kortfilm fra 1972 af den dansk-tyske billedkunstner Ursula Reuter Christiansen. Filmen, der har opnået klassikerstatus som kønspolitisk værk, viser i symbolmættede billeder en kvinde, der opofrer sig for en dødssyg soldat, ammer ham og siden halshugges af en rødklædt bøddel.

‘Skarpretteren’ er også en tosproget udgivelse af Ursula Reuter Christiansen fra 1986 indeholdende filmmanuskriptet og en serie kortprosatekster tematisk relateret til filmen.

Og endelig er ‘Skarpretteren’ fra og med 2016 også et bogværk, som grafiker og forlægger Louise Hold Sidenius har taget initiativ til – en bearbejdning af de dansksprogede tekster fra 1986-udgivelsen udført af forfatteren Gitte Broeng, samt stillbilleder fra filmen. Det er det sidstnævnte værk, der her nomineres til Schadeprisen.

Læs mere hos Krabbesholm Højskole og via deres Fb-side

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.