Oliekrisen

Belønnet med Bukdahls Bet – Den Smalle Litteraturpris 2018

Oliekrisen er udgivet i forlængelse af Gitte Broengs stedsspecifikke udstilling FUGA på udstillingsstedet Spanien 19C i Aarhus, 2017. Hørespillet er både inspireret af fugaens kompositionsteknik og udstillingsstedets robuste murstensarkitektur, som vækker mindelser om 1970’erne og den første store oliekrise, der satte ind i efteråret 1973. En periode, hvor vækstsamfundet stoppede op, men lærte ganske lidt

Den grafiske opsætning i bogen minder om nodeark eller sporene i et lydredigeringsprogram, som ligger ovenover hinanden og kan afspilles simultant.

I udstillingen optrådte Oliekrisen som lydværk (loop 12:46 min.). Et uddrag kan høres nedenfor.

 

 

OLIEKRISEN
36 s. ill. s/h af Gitte Broeng
Grafisk design: Gitte Broeng & Lasse Krog Møller
Håndbundet
2017
Forlag: *[asterisk]
85 kr.

Kan købes i Antipyrine Bookstore, Kunsthal Aarhus eller bestilles via forlaget:forlagetasterisk[at]gmail.com

––

Se installationsfotos fra udstillingen FUGA her

Hør indslag om Oliekrisen med Gitte Broeng i kulturprogrammet AK24syv (ca. 35 min. inde), lyt.

“Bogen er et vindue mod det, der var, og som dengang egentlig var en ny mulighed for forandringer i både det private liv og samfundet, men som hurtigt blev lukket igen (…) morsom og tankevækkende på den dybe måde.” Troels Laursen, Nordjyske Stiftstidende (5 stjerner ud af 6)

Opslag fra Oliekrisen, klik for at forstørre
Den fuga-inspirerede gentagelse sker ved, at stemmen og dens tekst staves forfra, når en ny stemme sætter ind. Og bogstaverne fungerer som toner, der skaber en underliggende rytmik.