En poetisk encyklopædi
Fra forlagets omtale: “Digteren Morten Søndergaard, som var en af initiativtagerne til Brøndums Encyklopædi, har sammen med fem kunstmuseer redigeret en ny poetisk encyklopædi, hvor 100 bidragydere frit associerer over nogle af de velkendte steder, der omgiver os: søen, træet, højen, havnen og torvet.
Fem kunstudstillinger åbner samtidig, og i den forbindelse udkommer “Af sted”; en forlystelsessyg håndbog, der i sig selv er udstilling, katalog og objekt. Udstillingernes tema kredser, ligesom bogen, om de fem topografiske elementer.
Som et rum for associationer og nye betydninger lader bogen de fem steder være opslag i en poetisk encyklopædi, der blander faktuel viden med kunstnerisk indsigt. Forfattere, billedkunstnere, videnskabsfolk, arkitekter og filosoffer vil på hver sin måde tage de fem opslagsord under kærlig behandling.”
Gitte Broeng bidrog med fem digte, et til hvert sted. Bl.a. dette om havnen: Syvstjernen_Gitte Broeng
Sammen med Morten Søndergaard og Nielsen læste hun op på Museet for Samtidskunst i Roskilde, der viste en af de fem “Af sted” udstillinger.
––
Poetisk encyklopædi, diverse medier
280 sider, ill./farve, hardback
ISBN 9788702079753
Gyldendal
2009