I anledning af tidsskriftet Hvedekorns 100 års jubilæum svarer Gitte Broeng på sin debut (2003) med et nyt digt Philip.
Fra pressemeddelelsen:
HVEDEKORN ALL STARS 100 ÅRS JUBILÆUMS-NUMMER!
Det er nødvendigt at fejre lyrik- og kunst- og til alle tider debutant-tidsskriftet Hvedekorns 100 års jubilæum med spektakulært bravur – og glamour! Derfor besluttede lyrikredaktør siden 2008 Lars Bukdahl, at skrive ud til en hel masse gode digtere i alle aldre, der er debuteret i Hvedekorn – og det er ikke mange gode digtere, der ikke er debuteret i Hvedekorn (ingen nævnt, ingen glemt) – om de ville skrive et svar til deres debut i bladet.
Reaktionen var overvældende positiv: 58 digtere optræder i jubilæumsnummeret, som derfor var nødt til blive et dobbeltnummer 3-4, 2020, med dels (en tekst fra) deres debutbidrag og dels et nyskrevet svar til samme, poetisk eller essayistisk.
Mere info her